Ikke logget ind · Support · Log ind

Du er her: Produkt-katalog >
Individuel konsultation (heldags - 6 timer)

Her kan vi for alvor komme i dybden med dig og dit projekt. Nothing held back.

DKK 24.000,00 ekskl. moms

Køb nu

Individuel hel-dags konsultation – et mini-forløb

En individuel hel-dags konsultation hos Cecillia Delacoeur og Lars Pind er et mini-forløb, der handler om at identificere, integrere, og gennemføre en grundlæggende forandringsproces i dig og din virksomhed.

Kan du genkende?

Er du ét af de mange mennesker for tiden, der oplever at være vokset fra det, de har lavet indtil nu?

Der sker i øjeblikket meget store og hastige forandringer i verden inden i og uden for os.

Mange af os oplever at vi mere eller minder pludseligt befinder os i et tomrum. Det gamle er dødt for os. Fra at have givet os energi, dræner det os nu at udføre og især at tænke på det arbejde, vi hidtil har gjort med glæde.

Mange af os oplever også et større behov for at være mere sande overfor os selv i alle aspekter af livet, også i den måde vi driver forretning, sælger, markedsfører, og samarbejeder på.

Måske du begynder at fornemme at du er langt større, end du har gjort dig selv hidtil. Du savner at slå igennem med noget, der er et udtryk for dit sande jeg. Men samtidig er det svært at mærke helt præcist hvad det er og hvordan det skal forme sig.

Cecillia og jeg møder også mange mennesker, der er trætte af at være alene om deres arbejde. De savner at samarbejde med andre, de véd at kun gennem samarbejde med andre kan man skabe de store og meningsfulde ting. Men vi er også færdige med samarbejder, hvor vi ikke kan være sande, samarbejder der ikke respekterer os og vores størrelse, og samarbejder hvor der ikke er et fælles værdigrundlæg og en fælles vision.

De fleste er forståeligt nok bange for at give slip på det gamle før de har fødderne solidt plantet i det nye, og før de har bevist overfor dem selv og deres omgivelser at det nye også er økonomisk holdbart. Og samtidig ved de godt at de er nødt til at tage springet før eller senere. Men hvornår er det rette tidspunkt?

Det er dén tilstand og den transformation, vi er eksperter på. Vi har selv gået vejen, sammen og hver for sig. Vi kender alt til frygten, forvirringen, tabet af identitet, og det svære i at se og skabe det nye mens man stadig har et ben i det gamle.

Det er det, en individuel konsultation handler om at præcisere og understøtte, så du kan gennemføre skiftet så kærligt og effektivt og begavet som muligt, uden at forcere det, og uden at hænge fast i det gamle længere end højst nødvendigt.

Hvorfor?

Vi har skabt den her proces fordi vi selv har oplevet hvor svært det er at “skifte ham”, og finde ind til det, der er sandt fra os selv, og skabe derfra.

Fordi vi har oplevet at blive rådgivet af folk, der så hvor vi havde været, men ikke hvor vi skulle hen. Det er næsten værre end ikke at blive rådgivet.

Fordi vi har oplevet at stå med fremragende planer, omhyggeligt udarbejdede, der lød fint på papiret, men som bare ikke blevet udført, fordi de ikke var sande for os.

Fordi vi har oplevet at kunne mærke hvem vi er og hvad vi skal i glimt, og hvor svært det kan være at holde fast i det, når man ikke har nogen til at spejle sig selv i og til at støtte én i processen.

Og når man så kommer i gang, så er der som regel så mange ubevidste tråde, der holder én fast i det gamle, at det kan være umenneskeligt svært ikke at falde tilbage i det gamle.

Vores individuelle heldags-konsultation er skabt til at sikre at den plan, du får lagt virkelig virkelig klinger sandt med dig. Ikke flere planer, der ligger uden for dig, ikke mere energi spildt på projekter, der ikke er sande.

Mini-forløbet er designet til at sikre at du får defineret din vision tydeligt nok til at den indprenter sig på din nethinde, til at den bliver integreret kropsligt, så den ikke glider ud igen, og til at give dig den struktur, du har brug for, for at holde fast, efterfølgende.

Og vi sørger for at få kastet lys på alle de ting, der kunne holde dig fast i det gamle og forhindre dig i at få din drøm gennemført, så du nu én gang for alle kan komme derhen hvor du hører til og få skabt den transformation du så brændende ønsker og fortjener.

Hvordan konsultationen forløber

En individuel heldags-konsultation er et helt mini-forløb, der består af tre dele:

  1. Indledende afklaring og forberedelse
  2. Selve dagen
  3. Opfølgning og support

Inden dagen

Nogle dage inden din konsultation vil du blive bedt om at svare på nogle enkle spørgsmål, der afdækker hvor du står nu, og hvilken forandring, du ønsker at bruge os til at gennemføre.

Derudover er der en proces der hjælper os med at identificere de områder i dit liv, der kan forhindre dig i at gennemføre den forandring, du ønsker. Der vil stort set altid være nogle vigtige områder, du ikke umiddelbart selv har fokus på – dem skal vi nok finde for dig.

På selve dagen

På selve dagen tilbringer vi 6 timer sammen. Dagen er delt op i tre faser:

  1. Ædru check-in
  2. Definitions-fase
  3. Integrations-fase
Ædru check-in

Cecillia starter med at få dig i kontakt med dig selv gennem lidt “krops-magi”.

Fra dette sted laver vi et ædru check-in, som giver os et helt sandfærdigt overblik over hvor du står i dag. Uden et sådant udgangspunkt, er det umuligt at skabe den forandring du ønsker.

Definitions-fase

Størsteparten af dagen går med at definere det nye, du ønsker at skabe. Hvordan det præcis foregår vil i høj grad afhænge af dig og din specifikke transformation, men her er et typisk forløb:

Det starter med at vi guider dig til at fornemme og sanse hvad det nye, der står og banker på, er for noget – hvordan det ser ud, hvordan det føles.

Vi bruger alle vores sanse-evner til at fornemme hvem du er, og hvad der er sandt for dig, i forhold til den problemstilling, du står med. Én af de sværeste ting i livet er at se sig selv klart. Vi tilbyder at være det spejl, der gør det muligt for dig at se dig selv og din sande størrelse klart.

Sammen skaber vi en vision for det nye, og med udgangspunkt i dén vision udarbejder vi en strategi og plan for hvordan du rent faktisk kan skabe det, du ønsker. Den plan fungerer også som et anker, når hverdagen melder sig igen, og det gælder om at holde fokus og energien på din vision.

Som det sidste element i definitionsfasen får vi overblik over hvilke ting du er nødt til at rydde op i for at kunne få plads til det nye. Der vil altid være noget vi er nødt til at give slip på, når vi ønsker at bevæge os over i noget nyt.

Integrations-fase

Dagen slutter med en integrationsproces, hvor Cecillia igen arbejder kropsligt og energetisk med dig. Det vil hjælpe dig med at foretage skiftet indefra, integrere processen, og for alvor lande (manifestere) det nye. Det er så afgørende at kroppen og ikke kun hovedet og tankerne er med. Skal transformationen lykkes i den virkelige verden skal hele du være med (krop, sind og ånd).

Efter dagen

Efter dagen beder vi dig om at skrive en mini-“rapport”, hvori du konkretiserer hvad du har set og besluttet, og nedfælder dine planer for at implementere og integrere hvad vi har talt om i løbet af dagen. Denne rapport skal afleveres til os inden for en uge, så vi kan hjælpe dig med at gennemføre. Ved at du skriver den selv bliver den meget bedre integreret hos dig, og vi kan identificere eventuelle faresignaler tidligt.

Dernæst får du adgang til et kort audio-program, der fortæller dig om hvad du kan forvente at der kommer til at ske over de kommende uger og måneder, når du går i gang med at implementere de forandringer, vi har talt om. Det er afgørende for at undgå de mange forudsigelige faldgruber, du vil støde på.

Og endelig laver vi en kort opfølgning efter 3 uger, og igen efter 6 uger. Begge gange foregår på den måde, at du sender til os svar på nogle enkle spørgsmål om hvor du står, og derefter tager vi 30 minutter sammen over Skype, hvor vi checker ind, og du har mulighed for at få afklaret ting, der er kommet op siden. Det betyder at du er forpligtet overfor os til rent faktisk at gennemføre, og det giver os en anledning til at få afklaret de misforståelser, der måtte have sneget sig ind.

Hvad herfra?

Skriv til Lars for at booke en session. Vi bor normalt i San Francisco, og er kun i Danmark i begrænsede perioder, så det er en god idé at sikre din plads med det samme.

Hvis du har spørgsmål skal de også stilles til Lars.

Investeringen er 24.000 kr + moms, som betales forud via linket på denne side. Det er en investering, der helt sikkert er givet godt ud.

Du finder ikke noget tilsvarende nogen andre steder, og hvis det ligger i din fremtid at du skal skabe noget nyt, så vil det her spare dig for så mange fejl og frustrationer og spiltid. Vi har skabt det her forløb, fordi vi ville have ønsket at nogen havde skabt det til os!

Men vi er af den opfattelse, at pengene ikke skal være en hindring for at gøre dette enormt vigtige arbejde, så hvis den investering er urealistisk for dig, så skriv en kort mail til os med dine ønsker og din situation, og hvor meget du er i stand til at betale, og så ser vi hvad vi kan finde ud af.

Om Cecillia Delacoeur

Cecillia er kropsterapeut, energi-arbejder, heste-hvisker, krystalbarn, og en masse andet. Hun kan sanse mennesker og deres essens, få os i kontakt med kroppen og den indre visdom, og skabe det rum, der gør, at sand og dyb transformation kan ske.

Om Lars Pind

Lars er programmør, iværksætter, coach, energi- og essens-arbejder, manden bag zenbilling, og ekspert i markedsføring, online kurser, og hvordan de hænger sammen med din essens. Han hader bullshit, har et væld af indsigter fra mange forskellige verdener, er god til at se de store linjer og sammenhængen mellem tingene. Og så omsætter han på ingen tid essensen af dig i en enkel og klart formuleret strategi, der er lige til at gå til.

Køb nu

DKK 24.000,00 ekskl. moms

Powered by zenbilling